Blot et stenkast derfra ligger Fuglereservatet ved Rungstedlund, hvor døde træer får lov at ligge, som de er faldet. Samtidig har Hørsholm den velholdte Slotshave, og i Arboretet kan man finde op mod 2000 forskellige arter buske og træer, som insekt- og fugleliv hver dag nyder godt af.
I fremtiden skal de fire områder bindes sammen med en ny vandrerute, som udover at præsentere kommunens alsidige natur, kommer til at sætte fokus på de kulturelle perler, som Hørsholm har en overflod af.
Det fortæller Marie Rubæk Holm, der for nylig blev ansat som naturformidler og projektleder for Fuglereservatet ved Karen Blixen Museum Rungstedlund.