Opdateret 14. juni 2021 kl. 09:24 Roskilde - 14. juni 2021 kl. 09:14 Af Foto: Mie Neel
Da Dansk Folkeparti i Regions Sjælland søndag havde opstillingsmøde før det kommende valg til Sjællands Regionsråd blev valget om at komme øverst på listen et opgør mellem kandidater fra Roskilde.
Her vandt den nuværende partiformand i Roskilde Jan Herskov med stort flertal over byråds- og regionsrådsmedlem Gitte Simoni, der i den forløbne periode ellers har været gruppeformand for partiet i regionen.
Opstillingsmødet blev tilsyneladende også et opgør om den politiske linje. Gitte Simoni og den tidligere leder for partiet i regionen Peter Jacobsen, som i den forløbne periode har været en del af flertallet bag regionsformand Heino Knudsen (S) røg ned på en 10. og en 6. plads på den nye liste.