Hjemløs smidt ud af shoppingcenter: - Støtten har været helt vild
I weekenden blev hjemløse Henrik Jensen smidt ud fra sin faste plads i Helsingør Bycenter. Nu fejrer han sin fødselsdag med større opbakning fra byen end nogensinde før Helsingør - 29. juni 2021 kl. 07:00 Af Philip Horup
I dag har Henrik Jensen fødselsdag. Han bliver 57 år gammel, og dagen bliver fejret i solen på bænken foran Cafe Kaiser. Her har han sat sig, efter han i weekenden blev smidt ud af Helsingør Bycenter, hvor han ellers har solgt Hus Forbi i flere år. Henrik Jensen blev hjemløs for godt 9 år siden, og nu kan han fejre sin fødselsdag med større opbakning fra byen end nogensinde før.