) skal udfyldes. Naboprotest over betonværk Af Lene C. Egeberg
Peter Halkvist, direktør for Stensved Sten & Grus, har ikke på noget tidspunkt lagt skjul på sine planer for Kobbelvej 52 i Stege, som virksomheden købte af Vordingborg Kommune i 2019: Her skal der være et betonværk med tilhørende hal, kontorbygning og silo.
Men planen rykker nu tættere på, da et lokalplanforslag for tiden er i høring, og det vækker dyb bekymring hos nogle af naboerne, som derfor vil gøre indsigelse overfor planen.
Det er ikke første gang, Sjællandske beskriver den konflikt, der er mellem Stensved Sten & Grus og de pågældende naboer, for støv, larm og lugt fra virksomhedens ejendom på Kobbelvej har været en torn i øjet på især de nærmeste naboer, Helle og Poul Hansen fra Kobbelvej 52, siden virksomheden gjorde sit indtog på adressen.