FODBOLD | RØNNE | GRATIS 8. JUL 2021 00:01
Torben Østergaard Møller
Suk, EM er slut for Danmark
Det danske landshold snublede i EM-semifinalen onsdag aften, da det spillede mod England på Wembley i London.
Englænderne vandt 2-1, og hele fodbolddanmark er i disse timer i fuld gang med at bearbejde nederlaget, som levede op til eksperternes vurdering af, at englænderne var de absolutte favoritter.
Som det fremgår af billedet, fulgte mange tilhængere fodboldkampen på og uden for Den Irske Pub O'Malley i Rønne, hvor Store Torvegade i øvrigt også var fuld af fodboldfans foran Restaurant Texas, som ligeledes viste kampen på storskærm.