Kunne du se, da hun var barn, hvad hun ville blive til?
– Ja, for sådan har hun altid været. Hjemme på Fyn var hun med i teaterstykker, og i børnehaven var det sådan, at hvis Trine var i puderummet, behøvede der ikke være en pædagog til stede, for hun organiserede alle legene og bestemte det hele. Jeg kan huske den første dag, jeg fulgte hende i skole. Hun gik foran mig, og jeg tænkte: "Sådan en lille selvstændig pige."
– En dag da hun var 14 år, sad vi hjemme og spiste en søndag, da telefonen ringede, og Trine tog den. Da hun kom tilbage, havde hun helt røde kinder. Hun var blevet inviteret til at synge i melodigrandprixet, men hun havde bare svaret, at hun ville tænke over det.