Joey Jordison, der var trommeslager i Slipknot indtil 2013, er død. Han har før kæmpet med rygmarvsbetændelse
Joey Jordison ses optræde på trommer for Slipknot i 2009.Kevin Estrada/Ritzau Scanpix
Den tidligere trommeslager i heavy metal-bandet Slipknot Joey Jordison er død i en alder af 46 år.
Det skriver BBC natten til onsdag dansk tid.
I en udtalelse oplyser Jordisons familie, at han er sovet stille ind, men kommer ikke med yderligere detaljer omkring de nærmere omstændigheder.
- Joeys død har efterladt os med tomme hjerter og følelser af ubeskrivelig sorg, lyder det blandt andet i udtalelsen ifølge BBC.